LÆR AT DANSE TANGO!
Drop In Class For Absolut Begginers
”Tango y Vinos” tilbyder undervisning i argentinsk tango for begyndere.
Undervisningen er rettet mod alle begyndere: Til dem der tager deres allerførste skridt i tango, og til dem der måske allerede har prøvet at danse lidt.
Det er tilrettelagt således, at man møder op med en partner uden at tilmelde sig et forløb, da hver lektion er selvstændig. Der bliver hver gang arbejdet med de grundlæggende elementer i tango: At holde om hinanden, at gå sammen til musikken, at udføre basisfigurer og ochos – og ikke mindst hvordan manden fører og kvinden følger.
Da der er forskel på hver elev og hvert par, bliver der udover den fælles instruktion lagt vægt på individuel vejledning. Således får helt nye plads til at arbejde med det mest elementære, mens de, der har prøvet at danse lidt, bliver udfordret med ekstra figurer og detaljer. Efter undervisningen er gulvet frit til at danse videre.
Læreren er Bjarne Hell, der har danset tango siden 2003. Bjarne har sin grundlæggende uddannelse fra Tangourquiza-skolen og vendte i vinteren 2008 tilbage til København efter mere end et år dedikeret til tango i Argentina. I Buenos Aires havde Bjarne et intenst undervisningsforløb hos maestro Carlos Perez, der begyndte at danse i 1953, og som bl a har undervist de sidste tre års forskellige verdensmestre i tango salón.
Undervejs optrådte Bjarne på en række klassiske milongas (tangosalon'er) og man kan se videoer med ham og hans argentinske partner, Pamela Mármol, på YouTube ved at søge under ”Bjarne Hell”.
Tid og sted: Undervisningen foregår hver tirsdag kl. 20.00 – 21.30 på ”Tango y Vinos” på Herluf Trolles gade 9, 1052 Kbh. K.
Pris: 100 kr pr person.
Eventuelle spørgsmål til email: bjarnehell@hotmail.com eller tlf: 25362413.
Malbec vin & tapas bar - Argentinsk Vinimport
Tango y Vinos
Vi har malbec i blodet